
På fabrikken for John Deere Turf Care i North Carolina (USA) er den nye samlebåndsproduktion lige så sikker, intuitiv og brugervenlig som de nye fairway-, rough- og trimklippere, som den producerer. Det har taget tre år at planlægge denne specialbyggede produktionslinje, der bygger på et ganske enkelt princip: jo nemmere noget er, desto bedre bliver slutresultatet.
I denne nye samlebåndsproces kan medarbejderne gå hen til en hvilken som helst station og se præcist, hvad de skal gøre. En computerskærm viser dem, hvad de skal gøre, og ‘lysangivelser’ viser de dele, de har brug for. Når de er færdige, skal de udfylde en tjekliste, før enheden kan flytte til næste trin. Som resultat heraf er der faktisk ikke mulighed for at begå menneskelige fejl.
Som det så ofte er, har det kostet hårdt arbejde at gøre dette arbejde enkelt. Tim Manton, chef for teknisk produktion og hans kollegaer nedlagde hele samlebåndet på kun to dage, og derefter opbyggede de den nye helt fra bunden på mindre end fire uger. I løbet af denne proces installerede de omkring 250 nye ‘fejlvisningselementer’, der går lige fra kameraer til integrerede momentværktøjer og RFID-sensorer.
En god maskine hjælper brugeren til at udføre et godt stykke arbejde.
Det gør en god samlebåndsproces også.
For at fange eventuelle resterende kvalitetsproblemer før klipperne forlader fabrikken, er overvågningen i slutningen af samlebåndsproduktionen også blevet totalt omdesignet. Takket være den nye gennemsigtighed og start-til-slut kvalitetskontrol kan kunderne have endnu mere tillid til, at de får den kvalitet og værdi, som de forventer fra John Deere.