Pressemeddelelser   13 July 2018

CommandPRO til alle 6R serie traktorer

Mannheim, 13. juli 2018 – John Deere CommandPRO joysticket fås nu også til alle traktorer i 6R serien. Disse modeller har også den nye CommandCentre 4200 skærm, der har samtlige seks AEF*-certificerede ISOBUS-funktioner (*Agricultural Industry Electronics Foundation). Derudover opfylder alle 6R modeller over 130 hk nu trin V-emissionsstandarderne.

Mannheims flagskib 6230R og 6250R med CommandPRO blev lanceret i slutningen af 2016 og sætter nye standarder for John Deere traktorer med et joystick, der introducerer en ny dimension, hvad angår ergonomi og alsidighed. Det er muligt at opnå tophastighed med blot et enkelt tryk, og der er 11 programmerbare knapper til rådighed for betjeningselementerne til lift, PTO, olieudtag, AutoTrac osv.

Funktionaliteten i CommandPRO gør det muligt at styre traktoren fra tophastighed til nul ved et enkelt tryk på eller træk i joysticket, og lavere hastigheder fra 0 til 2 km/t kan opnås med krybereguleringsfunktionen. Både joystick og pedaler kan anvendes samtidigt, og det er ikke nødvendigt med et eksternt ISOBUS-joystick, eftersom føreren også kan betjene traktor- og ISOBUS-funktioner samtidigt.

CommandPRO er tilgængeligt på det bredere sortiment i 6R serien sammen med John Deere AutoPowr transmissionen, og begge dele er standard på 6R Ultimate Edition modellerne. CommandPRO kan bestilles sammen med 4600 CommandCenter eller med det nye 4200 CommandCenter. 4200 skærmen har en større 8,4" skærm og erstatter 7" 4100 enheden. Denne terminal styrer AutoTrac, sektionskontrol, datadokumentation og andre applikationer. Den er også klar til alle AEF-certificerede ISOBUS-funktioner som joystickkontrol og dataoverførsel mellem traktor og redskaber.

Desuden kan alle traktorer i 6R serien udstyres med styring med variabel hastighed (VRS). Dette kræver mindre bevægelser med armen og markant færre kræfter til styring, så der drejes nemt og jævnt på forageren. Systemet kan aktiveres og deaktiveres fra traktorens CommandCentre betjeningskonsol. Der opnås yderligere førerkomfort med læderrattet og et blinklys, der slår fra automatisk.

6145R og 6155R modellerne er udstyret med en større hydraulisk pumpe og leverer nu et stort flow på 155 liter/min. Dette er en forbedring på 23 % sammenlignet med den tidligere pumpe.

6R serien over 130 hk har nu motorer der opfylder trin V, så John Deere overholder allerede de strenge emissionsgrænser, som gælder fra 1. januar 2019 for traktorer på over 170 hk.

Den seneste PowerMix test i Tyskland viser tydeligt, at der ikke er nogen konflikt mellem lave emissionsværdier og motoreffektivitet. 6250R modellen har sat en ny standard for brændstofudnyttelse på DLG's testcenter i Groß-Umstadt og opnåede det bedste resultat i dette ydelsessegment med et samlet brændstofforbrug på kun 364 g/kWh ved transport.