Pressemeddelelse   5. februar 2019

John Deere indgår samarbejde med Precision Makers om robotløsninger i golfmaskiner


Mannheim, 5. februar 2019
– John Deere har indgået en eksklusiv aftale om at udvikle robot og selvkørende udstyr inden for golf og den grønne sektor, med Precision Makers, en hollandsk baseret virksomhed, som har specialiseret sig i robotteknologi og selvkørende løsninger til diverse maskintyper.

“Den grønne sektor søger mere bæredygtige maskintyper til præcisionsarbejde i vedligeholdelsen af plæner, og en voksende brug af avanceret teknologi er i den forbindelse helt afgørende for fremtidens baneansvarlige,” siger Manny Gan, Director Global Golf, John Deere. “Lønomkostninger og arbejdskraftens tilgængelighed er årsag til stigende bekymring blandt vores kunder, som derfor er ivrige efter at introducere robotbaserede maskiner, så arbejdet kan blive udført perfekt og med størst mulige præcision.”

Precision Makers er et datterselskab under Dutch Power Company (DPC), som har et løbende leverandørforhold til John Deere.

“John Deere ser frem til at arbejde med Precision Makers med henblik på at skabe de bedste robotløsninger inden for præcisionsplænepleje, som kan lette bekymringerne omkring lønomkostninger og samtidig levere kvalitetsløsninger til pleje af den grønne sektor,” siger Gan.