Pressemeddelelser   25 juni 2020

John Deere 7R-serien tager et spring fremad

7R-serien

Maskinstationens traktor

Mannheim, 25. juni 2020 – Blot otte måneder efter lanceringen af den nye generation af 7R-seriens traktorer på AGRITECHNICA 2019 annoncerer John Deere en anden betydelig opdatering i modelrækken. Den nye flagskibsmodel, 7R 350, tilbyder et ideelt forhold mellem kraft og vægt for at kunne yde acceleration og transporteffektivitet uden sidestykke.

7R-seriens modeller, som blev introduceret i Hannover sidste november, fik en større opgradering med et helt nyt luksusførerhus, CommandPRO-joysticket, et sæde af højeste kvalitet med massagefunktion, DAB+ radio med trykskærm og kompatibilitet med Apple CarPlay samt et 6.1 højttalersystem, forbedret John Deere Precision Ag Technology funktioner og meget mere.

Den nye topmodel, 7R 350-traktoren, fuldender med den trinløse AutoPowr™- transmission som standard 7R-serien og kan nu bestilles hos din John Deere forhandler. Denne sidste nye model har med op til 388 hk med Intelligent effektstyring og en minimumsvægt på bare 11,4 ton et imponerede forhold mellem kraft og vægt på blot 29 kg/hk.

Samtidig er er vægtgrænsen på alle 7R-seriens traktorer udstyret med en 40 km/t transmission og bremser på forakslen og lastevnen er øget to tons for at passe til den maks. tilladt vægt på 18 ton. Der tilbydes også mere flydeevne med den nye mulighed for IF650/60R34-fordæk og op til IF900/60R42- bagdæk.

Der tilbydes førsteklasses styreeegenskaber med det forbedrede ActiveCommand Steering 2. Det er et elektronisk styresystem, der anvender et gyroskop, som registrerer traktorgiring og automatisk kompenserer for afdrift, så du bliver fuldstændigt på sporet. Førere er nu i stand til at anvende forskellige indstillinger fra CommandCenter skærmen, som passer til personlige præferencer.

Variabel styringsgeometri kan aktiveres og deaktiveres, styringsfølsomheden kan justeres og ratmodstanden kan finjusteres. Alt sammen individuelt. Den populære automatiske reduktion til 3,1 ratomdrejninger fra side til side, der har bevist sit værd på markerne, er fortsat tilgængelig til hurtig og bekvem manøvredygtighed på foragere.

John Deere har også udvidet sit digitale udbud. Som supplement til den etablerede trådløse dataoverførsel mellem traktorens CommandCenter skærm og det fjernstyrede Operations Centre kan den nyeste MyOperations™ app nu fungere som en digital optegnelse for marken. Hvis man bruger appen, kan førere nu dokumentere en hvilken som helst opgave og vide, at dataene bliver sikkert gemt på deres personlige Operations Centre konto.

Som noget særligt interessant for maskinstationer giver den nye forbedrede funktionalitet i MyJohnDeere.com Operations Centre nu mulighed for at importere ISOXML grænse- og dokumentationsdata fra andre skærme og portaler. Det giver gnidningsfri dataoverførsel og mulighed for samarbejde mellem blandede maskinparker og med forskellige kunder.

Der garanteres også lavere omkostninger pr. driftstime med mere fordelagtige garantibetingelser, som de seneste år er blevet introduceret på basis af traktorernes dokumenterede pålidelighed. Standard fabriksgarantien er blevet fordoblet til to år eller 2000 driftstimer, den samme som på traktorerne i John Deeres 8R- og 9R-serie. Derudover er de valgfrie PowerGard Protection/Plus udvidede garantibetingelser nu endnu mere omkostningseffektive med betingelser, der dækker op til otte år eller 8000 driftstimer.

John Deere Connected Support giver også fortsat store kundefordele med en række fjernværktøjer, der giver forhandlerens specialister mulighed for proaktivt at understøtte førere med at få det bedste ud af deres maskiner. Expert Alerts har i særdeleshed vist sig at være afgørende for at mindske potentiel nedetid til det absolutte minimum.

Tekniske data: