• (andre lande)
  • |
  • Forhandlere
/ Hjælp til fletning af konti

Hjælp til fletning af konti

Vi har strømlinet kontosammenlægningsprocessen, men hvis du har spørgsmål, kan du finde svarene her.

Ofte stillede spørgsmål – kunder

HVAD VIL DET SIGE AT SAMMENLÆGGE KONTI?

Med kontosammenlægning kan du slå flere MyJohnDeere-konti sammen til én enkelt login-handling. 

Det fungerer sådan her:
  1. Gennemse: Se i kontosammenlægningsoplysningerne, hvilken konto vi anbefaler, du bruger som din primære konto. 
  2. Verificér: Log ind, og vis os, at disse konti tilhører dig.
  3. Bekræft: Godkend kontosammenlægningen. 


HVORFOR SKAL JEG SAMMENLÆGGE MINE KONTI? 

Når du slår dine konti sammen, har du færre brugernavne og adgangskoder at holde styr på. Ved at sammenlægge konti får du en mere personaliseret MyJohnDeere-oplevelse, fordi du får adgang til flere John Deere-programmer med blot ét brugernavn og én adgangskode.

HVORDAN SAMMENLÆGGER JEG MINE KONTI?

Når din John Deere-forhandler begynder at sammenlægge brugerkonti på dine vegne, modtager du en e-mail med besked om, at du skal afslutte sammenlægningen med tre enkle trin. 

  1. Gennemse: Se i kontosammenlægningsoplysningerne, hvilken konto vi anbefaler, du bruger som din primære konto. 
  2. Verificér: Log ind, og vis os, at disse konti tilhører dig. 
  3. Bekræft: Godkend kontosammenlægningen. 

Vi sender dig en e-mail med bekræftelse, når det er gjort.

HVAD ER EN PRIMÆRKONTO?

Den primære konto er den konto, du kommer til at bruge for at få adgang til MyJohnDeere og alle John Deere-programmerne gennem ét enkelt login.

HVORFOR SKAL JEG VALIDERE MIN PRIMÆRKONTO, FØR JEG KAN AFSLUTTE SAMMENLÆGNINGEN?

Hvis du ændrer nogen af dine personlige oplysninger, som er tilknyttet den primære konto, i løbet af sammenlægningsprocessen, kommunikerer vi denne ændring til den e-mailadresse, som er tilknyttet din konto.

KAN JEG OPDATERE MIN KONTOPROFIL, NÅR KONTOSAMMENLÆGNINGEN ER AFSLUTTET?

Ja. Når sammenlægningen er afsluttet, kan du opdatere din konto når som helst.

KAN JEG FÅ ADGANG TIL DE KONTI, DER BLIVER LAGT SAMMEN MED PRIMÆRKONTOEN, NÅR SAMMENLÆGNINGEN ER BEGYNDT?

Nej, når først sammenlægningen er begyndt, er der ikke adgang til de konti, der bliver lagt sammen med primærkontoen.

HVOR LANG TID TAGER SAMMENLÆGNINGSPROCESSEN?

Vi forventer, at de fleste sammenlægninger er overstået i løbet af nogle minutter. I visse tilfælde tager det 48 timer. I alle tilfælde modtager du en e-mail fra John Deere, når processen er afsluttet.

HVAD SKER DER, HVIS JEG GLEMMER ELLER IKKE KENDER MIN ADGANGSKODE ELLER SIKKERHEDSSPØRGSMÅLET?

Med processen for glemt adgangskode kan du besvare det sikkerhedsspørgsmål, som du skrev, da du oprettede brugerkontoen. Hvis du glemmer svaret, kan du når som helst oprette en ny adgangskode og et nyt sikkerhedsspørgsmål.

KAN JEG UDELUKKE MIN FINANSIELLE JOHN DEERE-KONTO FRA SAMMENLÆGNINGEN?

Ja. Hvis du ønsker at holde dine finansielle data adskilt fra alle andre programmer, kan du nøjes med at vælge og sammenlægge dine øvrige konti. På den måde skal du fremover administrere to John Deere-konti.

KAN JEG LÆGGE TO ELLER FLERE FINANSIELLE JOHN DEERE-KONTI SAMMEN?

Ja, men så skal du tale med vores supportteam for at kunne afslutte sammenlægningsprocessen.

DER ER ÉN AF MINE KONTI, JEG IKKE KAN SE PÅ LISTEN. KAN JEG TILFØJE DEN?

Ja, ved at vælge “tilføj konto” kan du give kontoen brugernavn og adgangskode, og den vil blive inkluderet i sammenlægningen.

DER ER KONTI, JEG IKKE VIDSTE, JEG HAVDE. HVORFOR?

Din John Deere-forhandler kan oprette konti til at styre tjenesteydelser, som du har købt engang. John Deere ønsker at give dig kontrol over disse konti, men samtidig give forhandlerne muligheden for at styre indstillingerne, hvis du foretrækker det.

Ofte stillede spørgsmål – forhandlere

HVORFOR HAR JEG IKKE ADGANG TIL SAMMENLÆGNINGSVÆRKTØJET?

Kun forhandlermedarbejdere med kundesupport- eller kundeprofilsupportroller har adgang til sammenlægningsværktøjsfunktionaliteten. Kontakt forhandlerprofiladministratoren ved din forhandler for yderligere oplysninger.

HVAD ER EN PRIMÆRKONTO?

En primærkonto vælges som den hoved- eller primærkonto, som brugeren logger på systemet med.

HVOR LANG TID HAR KUNDEN TIL AT BESVARE SAMMENLÆGNINGSANMODNINGEN?

En sammenlægningsinitiering udløber efter 30 dage uden aktivitet. Der sendes en systemgenereret påmindelse efter 15 dage. Hvis du har behov for at sende en yderligere påmindelse, kan du gøre dette via kontosammenlægnings-hubben. Når en sammenlægning udløber, skal du starte sammenlægningsprocessen igen, hvis kunden ikke har gjort noget for at gennemse eller godkende den.

HVORFOR SKAL MIN KUNDE LOGGE IND PÅ ALLE KONTI, SOM SKAL SAMMENLÆGGES?

Vores mål er at give kunden kontrol over de konti, som han/hun ejer. Et skridt på vejen til at opnå dette er at lade ham/hende administrere de adgangskoder, som er tilknyttet kontiene. Det eneste tilfælde, hvor kunder ikke behøver at give en adgangskode til en konto, er, når kontoen udelukkende har med ISG-applikationer at gøre. De omfatter: JDLink™, Operations Center, StellarSupport™ og Field Connect™.

HVOR KAN JEG SE STATUS FOR EN SAMMENLÆGNING, SOM JEG HAR SAT I GANG FOR EN KUNDE?

Du kan søge i alle sammenlægningsanmodningerne fra din forhandler i kontosammenlægnings-hubben, som kan tilgås på MyJohnDeere-startsiden.