• (andre lande)
  • |
  • Forhandlere
/ / /

Pressemeddelelser

NYHEDER OG INFORMATION 2013

Maskincenter Sjælland udvider på Bornholm

April 2013: Maskincenter Bornholm indgår aftale med Maskincenter Sjælland om forhandling af John Deere på solskinsøen


Knap har Carsten Kofoed og Michael Sørensen fået anmeldt navnet ”Maskincenter Bornholm ApS” til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, før den lille, nystartede maskinhandel kan bryste sig af titlen som autoriseret forhandler af John Deere.

 

1. april indgik Maskincenter Bornholm nemlig en formel aftale med Maskincenter Sjælland om underforhandling af John Deere landbrugsmaskiner på den solbeskinnede klippeø.

 

Samarbejdet er dog ikke ukendt for de to parter, da Maskincenter Sjælland de seneste 12 måneder har sendt fabriksnye John Deere-maskiner og -reservedele østpå til Agrocentret Bornholm. Undervejs er virksomheden imidlertid blevet overtaget af d’herrer Carsten og Michael – og således er Maskincenter Bornholm en realitet!

 

”Vi har været glade for samarbejdet med Carsten Kofoed, som i skikkelse af direktør og salgschef på en entusiastisk og professionel måde har skabt fornyet interesse omkring John Deere på Bornholm,” siger Hans Erik Karlshøj, indehaver af Maskincenter Sjælland.

 

”Derfor var det en glædelig nyhed, at Carsten og hans reservedelschef og værkfører, Michael Sørensen, havde ambitioner om i fællesskab at overtage forretningen fra den tidligere ejer og drive den videre på egen hånd.”

 

Maskincenter Bornholm fortsætter indtil videre på Årsballevej 3 i Klemensker, hvor Agrocentret Bornholm har haft adresse siden 2001. Men Carsten og Michael lægger ikke skjul på, at virksomheden trænger til nye omgivelser, og kompagnonerne er derfor begyndt at kigge sig om efter nye lokaler.

 

”Fremtiden tegner positivt for John Deere på Bornholm,” lyder det fra Carsten Kofoed.

 

”Samarbejdet med Maskincenter Sjælland har gjort det muligt for os at få godt gang i salget af nye maskiner, og vi mærker en stigende interesse, både for John Deere i almindelighed, men især for Farm Sight-løsninger med autostyring og RTK”

 

Maskincenter Bornholm har allerede leveret de første fabriksnye traktorer samt en stor mejetærsker. Og Carsten Kofoed tilføjer, at det fem mand store firma har måttet ansætte ekstra arbejdskraft på værkstedet, som nu består af to montører samt en lærling.

 

”Ja, vi har travlt,” slutter han.

Copyright © 2017 Deere & Company.  Alle rettigheder forbeholdes.