• (andre lande)
  • |
  • Forhandlere
/ / /

Pressemeddelelser

NYHEDER OG INFORMATION 2013

John Deere lancerer den nye R952i trailersprøjte

Under SIMA Showet 2013 (25.-28. februar) lancerede John Deere en ny model i R900i serien trailersprøjter. R952i sprøjten har en tank på 5.200 l og er fyldt med intelligente løsninger, der hjælper planteavlere og maskinstationer med hele processen omkring plantebeskyttelse fra påfyldning til sprøjtning.

 

Kombinationen af standard dobbeltlink akselaffjedringssystem og den lavt placerede tank giver stabilitet både på vej og i marken. Sprøjtens SolutionCommand-system kombinerer brugervenlighed og maksimal præcision og produktivitet. For at overholde lovgivningen omkring håndtering af restvæske har R952i et multicyklus fortyndingsprogram samt beskyttelse mod overfyldning, og begge systemer styres fra traktorens kabine. Produktionen af R952i sprøjte gik i gang i februar 2013, og de første maskiner forventes leveret i marts måned.


Intelligente løsninger øger produktiviteten

John Deere R900i serie sprøjter er udstyret med en række intelligente løsninger. Fyldekalkulator (ekstraudstyr) hjælper med at optimere påfyldning eller genopfyldning af sprøjten og at undgå overskydende restvæske. Takket være det konisk udformede præparatfyldeudstyr er det nemt at håndtere plantebeskyttelsesmidler, som overføres til hovedtanken ved hjælp af SolutionCommand-ventilsystemet. For at minimere dannelse af skum og gøre det lettere at tømme tanken kan intensiteten på omrøring indstilles og justeres fra førersædet.

 

AutoDilute automatisk fortyndesystem, der også styres fra kabinen, tilbyder fem fortyndelsesgrader: trinvis fortynding, løbende fortynding, hurtig fortynding, skylning af bom/system for at fjerne rester af sprøjtemidler og skyllecykler for alle sprøjtekomponenter.

 

BoomTrac automatisk styring af bomhældning og -højde er udstyret med to ultralydsensorer, som holder sprøjtebommen i den korrekte position på mark og forager.


Som led i John Deeres FarmSight-strategi hjælper GreenStar satellitstyrede komponenter med at optimere sprøjteprocessen via en række navigationsløsninger, styring af bomsektioner og software til dokumentation. Brug af disse værktøjer gør det krævende sprøjtearbejde lettere, langt mere præcist, mindsker omkostninger og beskytter miljøet, specielt når timing er afgørende.

Kontakt
John Deere GmbH & Co. KG
Region 2 Sales & Marketing Center
John-Deere-Str. 70 • 68163 Mannheim • Tyskland

PR
Dr. Oliver Neumann
Tel:+49 (0) 621 829-8161 • Fax: 829-8300
E-mail: NeumannDrOliver@JohnDeere.com

Copyright © 2016 Deere & Company.  Alle rettigheder forbeholdes.