• (andre lande)
  • |
  • Forhandlere
/ / /

Pressemeddelelser

NYHEDER OG INFORMATION 2013

Nyt om John Deere mejetærskere i 2014

Berlin, august 2013 - Til kunder, der ønsker større frihed og overvejer at købe deres egen lille mejetærsker, introducerer John Deere den nye model W440. W440 tilbyder pålidelighed, enkelthed og lave driftsomkostninger, og er et John Deere brandet produkt, som er resultatet af en marketingaftale med den finske producent Sampo Rosenlew Ltd.


I 2014 vil W440, med 6-rystere og 238 hk, komme på markedet i to versioner hhv. med eller uden en præ-tærskecylinger (PTC). Blandt funktionerne er et aktivt udskillelsesareal på 0,62 m2 eller 1,03 m2 med PTC, store solde på 4,5m2 og halmrystere på 6,3 m2. Standardmodellen W440 leveres med en korntank på 6500 l, og W440-PTC har en kapacitet på 8000 l korn, som tømmes med op til 100 l/sek.

Kraftigere ydelse til S serie mejetærskere

John Deeres 2014 modeller i S serien mejetærskere vil indeholde to større ydelsesforbedringer.

 

Alle modeller i S serien med Variable Stream rotor vil få en ny, ottevinget indføringsvalse, giver en bedre og mere jævn afgrødeflow ind i indføringen takket være større åbning mellem de enkelt medbringere. Den nye indføringsvalse vil hjælpe med at forbedre maskinens samlede ydeevne, specielt under vanskelige høstforhold, men også en forbedret stråkvalitet.

 

Desuden giver det nye John Deere EvenMax rensesystem tre store fordele til europæiske kunder, der kører med mejetærskere med stor kapacitet. Det drejer sig om at kunne levere en ensartet indføring på skråninger og maksimal luftgennemstrømning til mere effektiv udskillelse af rent korn. Det justerbare, todelte oversold giver også føreren mulighed for bedre styring af avner samt en bedre balance omkring hele rensesoldets ydeevne. Disse ændringer betyder, at John Deere EvenMax rensesystem fungerer mere effektivt, og opnår større indtjening pr. høstet hektar.


Enestående, nyt system til overvågning af kornspild

En anden forbedring af mejetærskerteknologien kommer i form af John Deeres nye system til overvågning af kornspild til mejetærskere i  W-, T- og S-serierne. Dette enestående system er udstyret med en ny, digital processor så VisionTrac skærm giver føreren mere præcise oplysninger om kornspild og giver mulighed for at foretage mere præcise optimeringer af mejetærskerens indstillinger.


T550 ændringer

John Deere T550 mejetærsker er for 2014 blevet en mere økonomisk investering. Modellen er udstyret med Deluxe kabinen fra W serien mejetærskere, og en række funktioner, der tidligere var standard, vil nu tilbydes som ekstraudstyr. Disse ændringer vil give en væsentligt lavere pris for basismodellen T550, som skal få kunder til at overveje at skifte fra enkelt cylinder til T seriens multi-cylinder tærskekoncept.


Ny Interaktiv Mejetærsker Justering (ICA) øger ydeevnen

Til at hjælpe kunder med at optimere deres mejetærskeres ydeevne har John Deere udviklet en ny Interaktiv Mejetærsker Justering (ICA), der vil komme til alle mejetærskere i W, T og S serierne. Det er helt unikt system til optimering af mejetærskere, der er enestående på markedet, og tilbydes til hele John Deeres sortiment af mejetærskere. For at sikre, at systemet er let at bruge, er det integreret i skærmen påarmlænet i kabinen. 

 

ICA, der er udviklet med henblik på at minimere spild og optimere både korn- og stråkvalitet, giver føreren mulighed for at vælge mellem forskellige høststrategier og mellem et enkelt eller flere optimeringsmål.

 

Uanset hvad føreren prioriterer højest - kornkvalitet, gennemløb, renere korn eller stråkvalitet - vil der blive givet feedback på ændringer i ydeevne. Man behøver ikke længere at basere sig på den optimeringsstrategi, som den indbyggede software har valgt. Resultatet er, at systemet vil give betydelige besparelser og kvalitetssikring over hele høstsæsonen uanset type afgrøde.


Reduktion af driftsomkostninger med ProDrive

Alle nye John Deere mejetærskere som er udstyret med  ProDrive transmission, vil blive udstyret med et system til elektronisk styring af motorhastighed, så den er i overensstemmelse med den aktuelle belastning.

 

Når man kører op ad en bakke, kører mejetærskerens motor på fuld kraft og med maksimalt antal omdrejninger. På flade strækninger eller ned ad bakke falder både belastningen af motoren og omdrejningstallet. Afhængig af hvor meget tid mejetærskeren bruger på vejene, vil automatisk styring af motorens omdrejninger give betydelige brændstofbesparelser i løbet af sæsonen.

 

På grund at den enestående mulighed for gearskift under kørsel,, gør ProDrive transmissionen det også nemmere af foretage hurtige foragervendinger, hvorved hele høstprocessen gøres endnu mere produktiv.


Forbedret halmsnitter/avnespreder til mejetærskerne i W og T serierne

John Deeres 2014 modellerne i W- og T serie mejetærskere vil få en nyudviklet avnespreder og avneplan med nye justerbare spredeplader, der svarer til skærebordets større kapacitet. For at skifte fra små korn til majs skal føreren blot reducere hastigheden af spredeskiverne.


Nye, alsidige 600X skæreborde

John Deeres nye, alsidige 600X skæreborde hvor kniven kan skydes frem, vil supplere den allerede brede vifte af John Deere skæreborde til mejetærskere. 600X vil kun være til rådighed i et ret begrænset antal til høsten i 2014.

 

En helt ny udformning giver John Deere mulighed for at tilbyde funktioner, der vil hjælpe med at spare tid ved omstilling af skærebordet til forskellige afgrøder, som nu kun tager  8 minutter. Blandt disse nyheder er integrerede knive til raps og muligheden for at ændre skærebordets indstillingen fra skærmen i kabinen, som automatisk justeres til den afgrøde, der høstes. Uden at der kræves ekstra dele og med ekstra 500 mm til skærebordslængdevil 600X hjælpe til en betragtelig nedsættelse af spild fra skærebordet i rapsmarker.

 

600X, der findes i skærebredder fra 6,7 til 12,2 m og bordindstillinger fra 400 til 1200 mm, har op til 6 højdesensorer til at følge markens konturer præcist, automatisk opsætning af skærebord, hurtig justering af indføringssneglen/afstryger og en robust drivaksel til knivene. 

 

De nye 600X skæreborde er blot den nyeste tilføjelse til John Deeres serie af skæreborde til mejetærskere og udstyr, som også inkluderer (afhængig af markedet):

  • 600R universal skærebord med høj ydeevne
  • 600PF Premium Flow med aktiv indføring
  • 600VS VarioStar med variabel længde af skærebordet
  • 600D skærebord med sejlindføring
  • 600C majsskærebord
  • 600F fleksibelt knivtøj til lav afskæring
  • 615P bælte pickup
  • RapsProfi rapstilbehør til 600R
  • Tilbehør til solsikker

Copyright © 2016 Deere & Company.  Alle rettigheder forbeholdes.