M962iTrailersprøjte
- Skylletank på 6200 l
- Pumpekapacitet på 2 x 280 l/min
- Valg af den passende dyse i henhold til påføringshastigheden med TwinSelect
- Individuel dysestyring for effektiv målrettet drift
Hverken mere eller mindre end du behøver og ingen unødvendige udgifter til overflødig teknologi. Det er filosofien bag vores nye M900(i) trailersprøjte. Det er en imponerende sprøjte baseret på den succesrige R900i serie. Den deler den samme beholderramme i det samme robuste chassis, der giver enestående driftsstabilitet. Alle manuelle betjeningselementer og indstillinger er optimeret for størst mulig brugervenlighed, og den der specielt nem at servicere og vedligeholde.
Jo lavere tyngdepunkt jo bedre balance. Dette giver M900/M900i bedre stabilitet, manøvredygtighed, præcision og transportegenskaber, uanset om tanken er fuld eller tom, på landevejen eller i marken. Ja, selv på skråninger!
Tanken er placeret lavt i chassiset, fastholdt i den robuste hovedramme, hvilket giver M900/M900i et meget lavt tyngdepunkt. Den medførende stabilitet og lave vægtfordeling hjælper med at holde maskinen stabil under arbejdet, uanset bommenes position. Den holdbare konstruktion af chassiset begrænser materialetræthed i rammen.
Hjulstyring (ekstraudstyr) giver mulighed for justeringer på skråninger og for sporfølgning på foragre med mindre skade på afgrøder og manuel eller automatisk sporfølgning.
Med tre tankstørrelser til rådighed (4400 l, 5200 l og 6200 l nominelt) er det enkelt at vælge den rette M900/M900i til din bedrift. Begge er bygget efter de samme strenge standarder.
De er fremstillet i robust og holdbar polyethylen og udviklet til års problemfri brug. Den bløde, afrundede facon muliggør perfekt blanding og er nem at holde ren både indvendig og udvendig. Den dybe sump og stejlt skrånende bund minimerer døde områder og gør tømning nem - selv på skråninger. Der er ingen skvulpeplader eller døde hjørner til at forstyrre gennemstrømningen eller blandingen af kemikalier, mens digital tankniveaumåling er standard ved automatisk påfyldning - og udvendig tankniveaumåler er standard på basissprøjte.
Udstyret med GreenStar 3 2630 med berøringsfølsom skærm (ekstraudstyr) forbedrer M900i din produktivitet omkring beskyttelsen af afgrøder - fra dokumentation og påfyldning til transport, sprøjtning og skylning.
Field Doc (ekstraudstyr)
Dette dokumentationsprogram registrerer automatisk alt - og lader dig overføre dataene til din pc med henblik på efterfølgende analyse. Bemærk: disse GPS-baserede værktøjer kræver en GreenStar 3 2630 skærm (standard) og en StarFire modtager. Kontakt din forhandler for at få mere at vide!
Spray-to-Map doseringskortlægning (ekstraudstyr)
Har du brug for stedbestemt dosering af gødningsstoffer, ukrudtsmidler, svampemidler eller vækstregulering? Det kan også lade sige gøre! Det kræver, at du på en pc opretter et ”stedbestemt tildelingsjob”. Dette ”stedbestemte tildelingsjob” bestående af tre filer kan overføres til GreenStar 2630 skærmen, som har et formateringsprogram, der kan oversætte disse filer til et doseringskort – og nu er du klar til at gå i gang.
Fyldekalkulator (ekstraudstyr)
Næste gang du planlægger en opgave, kan du glemme alt om papir og blyant. Fyldekalkulatoren fortæller dig uden videre, hvor meget du skal bruge af diverse kemikalier til hele opgaven, til den enkelte tank eller til den delvise genfyldning, der skal runde marken af.
Betjening kunne ikke være nemmere eller mere bekvem. Den ergonomiske førerplatform er udstyret med store ventilhåndtag, der minimerer faren for fejltagelser og sparer værdifuld tid under opsætning af maskinen. Ekstraudstyr som fyldeautomatik gør påfyldning, sprøjtning og skylning endnu hurtigere, lettere og mere præcis.
PowrFill præparatfyldeudstyr
Hurtig og ren påfyldning kunne ikke være enklere. PowrFill præparatfylder håndterer store mængder på den korteste tid. Den kraftige injektor overfører hurtigt planteværnsmidlerne til tanken og minimerer faren for skumdannelse. Komplet med skab til opbevaring af beskyttelsesudstyr og integreret håndvask med vandhane.
Hold alt rent
Efter påfyldning kan du vaske dine hænder i vand fra den separate vandtank, der kan indeholde op til 20 l rent vand.
Hold det sorteret
Standard opbevaringsskab er ideelt til transport af de ting, du kan få brug for, herunder sikkerhedsudstyr.
Med dens lave tyngdepunkt og ensartede vægtfordeling opfører M900/M900i serien sprøjter sig simpelt hen eksemplarisk på landevej. Selv med fuld tank trækkes den let og sikkert med en hastighed på op til 40 km/t*.
ProRoad akselaffjedring
Rystelser og vibrationer stresser føreren og maskinen lige meget. Denne dobbeltlink akselaffjedring er udstyret med robuste og vedligeholdelsesfrie polyurethan støddæmpere, der optager stød både på vejen og i marken.
BoomGuard:
Sprøjtebomme er specielt sårbare overfor belastning og slitage ved hurtig transport på vej. BoomGuard holder vibrationer på et minimum, uanset hvor ujævnt det bliver. Støddæmpere i bommen yder ekstra støtte, mens en special transportholder fastholder bommen forsigtigt men effektivt, for at bommene kan holde længere og ikke bliver beskadiget.
Lavthængende opbygning:
Det lave tyngdepunkt og ensartede vægtfordeling giver en sikker og nem håndtering ved hastigheder op til 40 km/t*.
* hvor det er tilladt
Præcisionssprøjtning er afhængig af bomstabilitet, og John Deeres bomme er berømte for deres stabilitet og holdbarhed. Vi tilbyder en bred vifte af dobbelt og tre-foldede stålbomme, alle med de kvalitetsegenskaber, der sikrer pålidelig højpræcisionsydelse - år efter år.
Præcision starter med bomstabilitet
En ustabil bom fører direkte til kemikaliespild og dårligere udbytte. Alle John Deere bomme har den stabilitet og de funktioner, der kræves for præcisionssprøjtning. Præcision reducerer spild og styrker dermed produktivitet:
Alle de afgørende funktioner, der ofte bruges under sprøjtning, betjenes fra multifunktion betjeningshåndtaget: Hovedafbryder, sektionsstyring af bomme, bomhøjde, bomtilt, variabel geometri, sammenklap af bom og aktivering af BoomTrac.
John Deere teknologier hjælper dine førere med at dække flere hektarer med en enkelt tankfuld.
Pump effekten op
De 2 x 280 l/min selvspændende pumper samarbejder ved påfyldning og leverer væske, hvor det skal bruges, ved at minimere den potentielle forstyrrelse af gennemløbet. Afhængig af størrelsen og antallet af dyser kan den levere 250 l/min til bommen og derved give forbedret og ensartet fordeling og kapacitet.
Trykcirkulation
Før sprøjtningen igangsættes, er kemikalierne allerede helt ude ved dyserne. Konstant tryk og dosering opretholdes ved at føde bomrørene fra begge ender.
John Deere automatisk styring af sektioner
GreenStar SprayerPro overtager den fulde styring af bomsektionerne, slår dem automatisk til og fra, når du forlader eller kører ind på forud definerede områder samt foragre. (Foragerkontrol understøttes kun af GreenStar 1800 og 2630 skærme).
Kortbaseret variabel dosering
Forskellige områder kræver forskellig grad af afgrødepleje. Med denne teknologi kan du indstille de forskellige doseringsgrader på forhånd baseret på doseringskort, som du i forvejen har forberedt på din pc. Så foretager din sprøjte alle de nødvendige justeringer i marken på rette tidspunkt, så føreren i stedet kan koncentrere sig om kvalitet og produktivitet.
Du kan hurtigt og effektivt skylle og fortynde inde fra din kabine. Du skal blot vælge det program på GreenStar skærmen, du ønsker, og så ellers læne dig tilbage, mens sprøjten gør hele arbejdet. De forvalgte indstillinger overholder alle EU-regler og sikrer, at også mindre erfarne førere hver gang opnår gode resultater.
AutoDilute
AutoDilute (ekstraudstyr) beregner, hvor meget rent vand og hvor mange cykluser, du behøver ved en given fortyndingsfaktor. Tager højde for al dead volume og tilbageværende indhold.
Redskabsskærm 1100
Denne 4,3" farveskærm giver enkel, manuel betjening af sprøjten via den standard 12 Volt tilslutning.
GreenStar 2 1800 skærm
Ønsker du enestående fleksibilitet, omfattende vejledning, realistisk visning af marker og ISOBUS-styring af redskaber? Så skal du kaste et blik på vores GreenStar 2 1800 skærm!
GreenStar 3 2630 berøringsfølsom skærm
Efterhånden som din virksomhed vokser, vokser dine udfordringer også. Derfor er det sund fornuft at investere i en skærm, som har fremtiden i sig: Den nye GreenStar 3 2630. Denne berøringsfølsomme farveskærm giver dig komplet overvågning og kontrol over alle de i-løsninger, du anvender med din John Deere traktor, finsnitter eller mejetærsker.