Pressemeddelelser   15 november 2021

Den helt nye John Deere 6R-serie

Den helt nye John Deere 6R-serie

Den helt nye John Deere 6R-serie

Vær smart, gør mere

Walldorf, 15. november 2021 – Siden lanceringen i 2011 har John Deeres 6Rtraktorserie sat standarden for både mark og transport samt Precision Ag Technology. Denne måneds præsentation af 14 nye modeller fra 110 til 250 hk viser, at disse traktorer nu er blevet endnu smartere, så førerne nu kan nå endnu mere.

Ydermere er der, blandt fire af de nye modeller, den 4-cylindrede 6R 150, som er specielt rettet mod blandede bedrifter, og den 6-cylindrede transporttraktor 6R 185 specielt egnet til landmænd og entreprenører, der bruger en del tid på landevejene.

En ny funktion for 6R-serien er det indbyggede 1-Click-Go-AutoSetup-system, hvor traktor og redskaber kan indstilles meget hurtigere og nemmere. Førerne i marken kan spare op til 90 % på skærm-klik, og traktoren er altid perfekt justeret.

Alle nødvendige indstillinger kan forud-planlægges og styres fra skyen, herunder agronomiske data såsom markskel, kørespor og tildelinger. Så snart traktoren kører over markskellet, vil den gemte profil automatisk være tilgængelig, så selv midlertidige førere kan være konsekvent nøjagtige og undgå fejltagelser.

Ikke bare gør AutoSetup livet lettere for føreren, John Deere har også forøget førerkomforten. En af detaljerne er, at instrumentpanelet ved rattet er fjernet - hvilket ikke kun forbedrer udsynet, men også førerens kontrol, der nu klares med armlæn og konsollen i højre side. Alle indstillinger og advarsler vises nu på hjørnestolpeskærmen.

E-joysticket er en yderligere ny funktion, der især er nyttig ved arbejde med en frontlæsser. Føreren kan frit konfigurere funktionstasternes placering og nemt ændre kørselsretningen ved at bruge retningstasten, mens en særlig håndregistrering nu erstatter den tidligere sikkerhedsklap.

Frontlæsserne har nu et dynamisk vejesystem, hvormed der kan vejes under kørslen uden at skulle standse op. Ydermere kan frontlæsseren med funktionen retur-til-position anbringes i den rette stilling med bare et klik, mens man med vandret nivellering undgår at spilde skovlindholdet.

IPM (intelligent effektstyring) er blevet endnu mere smart i den nye 6R-serie. Dette betyder, at der ikke bare leveres intelligent effektstyring til transport og brug af kraftudtaget, den leverer også ekstra hestekræfter til hydraulisk drevne redskaber. 4-cylinders modellerne yder nu op til 20 hk og 6-cylinders modellerne op til 40 hk, når der skal bruges hydrauliske blæsere, pumper og de mere kraftkrævene hydrauliske maskiner såsom wrappressere, gyllevogne og såmaskiner.

Sidst i 2022 vil en ny StarFire™ satellitantenne øge effektiviteten af Precision Ag endnu mere. Uanset hvilket korrigeringsniveau for signalnøjagtighed landmænd vælger, vil denne antenne yde en overlegen signalstabilitet ved arbejde i områder med dårlige modtageforhold.

Et yderligere højdepunkt, hvad angår den seneste 6R-traktorserie, er det nye design. Motorhjelmen og spejle er godt kendt fra John Deeres større traktormodeller, og 7R-, 8R- og 9R-seriernes navne- og nummersystem bruges nu også her. Navnet på 6R-traktorerne efterfølges nu af et nummer, der viser motorens nominelle hestekræfter.

For at kunne imødekomme forskellige kundekrav er 6R-serien blevet udvidet med fire nye traktormodeller. Mest prominent af disse er nok den kompakte og kraftfulde 6R 185, der med op til 234 hk med IPM er specielt designet til transportarbejde, samt 6R 150, der med dens 4-cylinders motor og store nyttelast er den perfekte universaltraktor til blandede bedrifter.

Disse nye maskiner har også flere transmissionsmuligheder. Foruden AutoQuad™ Plus og AutoPowr™ IVT™ kan kunderne nu vælge CommandQuad™ til de 4-cylindrede modeller.

6R 185: Landevejens konge

Den nye 6R 185 er beregnet til landmænd og maskinstationer der ønsker en kompakt, alsidig og kraftfuld 6-cylinders traktor hovedsageligt til transportbrug, men som stadig er i stand til at udføre arbejde, der kræver stor hydraulisk effekt. Den leverer op til 234 hk maksimum effekt med IPM under transport samt ved brug af kraftudtag og hydraulik.

6R 185 er endvidere en manøvredygtig traktor på grund af den korte akselafstand på bare 2,76 m, hvilket gør den mere kompakt end de større 6Rserie modeller med deres akselafstand på 2,8 m og 2,9 m. Dette, kombineret med den velkendte 6,8 liter John Deere PowerTech PSS-motor og den højeffektive AutoPowr™-transmission, gør denne traktor særlig brændstofeffektiv ved landevejskørsel.

Flagskibsmodellen 6R 250 har allerede sat en ny effektivitetsstandard indenfor transportarbejde, og John Deere er overbevist om, at 6R 185 vil blive en værdig arvtager i denne kategori.

6R 150: Maskinen til alt

Landmænd, der driver blandet landbrug, foretrækker 4-cylindrede traktorer, men ønsker ikke at gå på kompromis med ydeevnen. Med en maksimal nominel effekt på 165 hk eller 177 hk med IPM, er 6R 150 nu seriens største 4-cylinders model og passer perfekt til dette traktorsegment. Dækstørrelsen er også forøget, idet der nu kan vælges baghjulsstørrelser op til 650/65 R38. Dens korte akselafstand på kun 2,58 m gør, at denne maskine er særlig manøvredygtig.

Med en egenvægt på 6,5 t og en tilladt totalvægt på 10,45 t har 6R 150- traktoren en meget stor nyttelastkapacitet på 4 t. Den har derfor en 6-cylinders traktors ydeevne og en 4-cylinders maskines velegnethed: dvs. en kompakt størrelse og lav vægt kombineret med en manøvredygtig og alsidig ydeevne.

Til at løfte tungere redskaber er den hydrauliske løftekapacitet bagtil forøget med 12 %. 6R 150 har også en større 155-liters hydraulikpumpe, hvilket er til stor gavn, når den skal fungere som frontlæsser.