Pressemeddelelse   12. august 2022

Nye funktioner i John Deere finsnittere

Mere kraft og større ydelse

30R front

Den nye 30R – Pickup med større ydelse

John Deere reviderer sit produktprogram for finsnittere i 8000 og 9000-serie finsnittere for modelår ’23. Der er primært fokus på de mindre modeller i 8000-serien, men også 9000-serien opdateres på vigtige punkter for at øge ydeevnen. En ny topmaskine føjes også til pickup-modelprogrammet – 30R – som øger ydelsen, især i det øvre hestekraftsegment.

De nye finsnittere i 8000-serien    
Ud over at få en ansigtsløftning har 8100, 8200 og 8300 modellerne fået ekstra hestekræfter. Model 8100 finsnitteren med 9,0 liter motor leverer nu en maksimal kraft på 431 hk og erstatter den nuværende 8200 model. I 2023 får 8200 modellen en større 13,5 liter motor og øger dermed sin ydelse med 34 hk op til 465 hk. Effektforøgelsen på de mindre 8000 modeller rundes af med den nye 8300, som nu har en maksimal ydelse på 505 hk i mod tidligere 490 hk.

For yderligere at øge ydeevnen og reducere driftsomkostningerne har Dura LineTM kerneknuser fået en ny coating, nemlig Busa®CLAD. Denne coating er specielt udviklet til stærkt belastede maskinkomponenter og fås til alle 8000- og 9000-seriens modeller. Ud over en længere levetid opnås også lavere omkostninger pga. slid pr. ton.

9000-serien - hvilke nyheder er der?    
Ligesom 9500 og 9600 finsnitterne tidligere har fået det, får også 9700 modellen nu en JD18X motor, som ikke behøver dieseludstødningsvæske (DEF). Denne 18,0 liter John Deere motor øger finsnitterens ydeevne. Den introducerer også HarvestMotion Plus, som giver en exceptionel drejningsmomentforøgelse og endnu mere kraft ved færre  motoromdrejninger. Som et resultat af dette leverer finsnitteren i 9700 serien nu op til 825 hk.

Ydermere er alle selvkørende finsnittere i 9000-serien nu udstyret med den nydesignede udkastertud, som er 20 cm længere end den tidligere version. Takket være dens optimerede konturer og design muliggør den et højere flow og giver et bedre overblik under snitning. Ekstra inspektionsåbninger gør vedligeholdelse lettere.

Den nye 30R – Pickup med større ydelse                 
For at udnytte den fulde John Deere-kraft har Kemper udviklet den nye 30R Grass Pickup med en arbejdsbredde på 2,7 meter. Med en stor snegl på 80 cm i diameter, dybere indføringsvindinger på 20 cm og 6 fingerrækker med 6,5 cm fingre er pickupperne i den nye R-serie designet til stor ydelse. For at sikre, at den fulde John Deere-kraft bruges i den kommende sæson med snitning, har 30R et kædeløst drev og heavy-duty sliddele, der reducerer vedligeholdelsesomkostningerne.

AutoSetup – Hurtig og nem planlægning af arbejde
John Deere tilbyder en række løsninger til at øge førerkomforten i den tætpakkede sæson med snitning. En af dem er AutoSetup. Hvis maskinen er udstyret med et JDLinkTM modem, kan man trådløst og gratis udveksle data med John Deere Operations CenterTM. Dette gør det muligt at opsætte, planlægge og overvåge arbejdsgange i en enkelt online portal. Ved hjælp af John Deere AutoSetup er det så muligt at sende disse oplysninger direkte til finsnittere på marken. De allerede planlagte arbejdsopgaver vises derefter automatisk på Gen 4 skærmen, når maskinen krydser grænsen til den relevante mark. Dette giver føreren direkte adgang til de korrekte spor, arbejdsindstillinger og markgrænser.