Pressemeddelelser   3 marts 2022

John Deere gør det nemmere at komme i gang med RTK

Den nye StarFire 7000

Den nye StarFire 7000

Den nye StarFire 7000

Walldorf, 3. marts 2022 – John Deeres nye StarFireTM 7000-antenne gør det nemmere at komme i gang med præcisionslandbrug. Uden ekstra hardware tilbyder antennen en RTK-nøjagtighed på +/- 2,5 cm, og kunderne får fordel af en bedre satellit-netværksdækning.

Flere og flere landmænd vil gerne benytte sig af RTK-præcisionen, men afskrækkes af den større indledende investering. Nu kan John Deere tilbyde den nye StarFireTM 7000 med et helt nyt korrektionssignal: StarFireTM RTK. Det nye signal aktiveres meget nemt ved at tilkøbe en licens, uden investeringer i ekstra hardware eller aktiveringer.

Med en indlæsningstid på under 10 minutter kan arbejdet i marken starte op til tre gange hurtigere end før. Registrerede markgrænser har en gentagelsesnøjagtighed på mindst fem år, hvilket gør det muligt at skabe kørelinjer og spor på samme sted i efterfølgende afgrøder. Markgrænser kan også bruges i sæsonen til et meget præcist og automatisk til og fra skift af sprøjtebomsektioner. Dermed tilbyder John Deere en bedre løsning til den stadigt større brug af præcisionslandbrug.

Ligesom de tidligere modeller har den nye antenne det gratis SF1- korrektionssignal som standard og kan opraderes til radio- og mobil RTK. StarFire™ 7000-antennen modtager ikke alene GPS og Glonass, men også Beidou og Galileo satellitsignaler. Det giver en større signalstyrke, uden at det koster ekstra, som påvirkes mindre af forstyrrende faktorer som f.eks. skyggen fra træer.

Antennen fås i en universal/transportabel version og som indbygget. Den indbyggede version indbygges direkte i maskinens tag fra fabrikken, mens den universale antenne er egnet til fleksibel brug. Med de nye praktiske håndtag på siden flyttes den endnu nemmere fra maskine til maskine eller til et redskab.

Antennen er kompatibel med nye og eksisterende maskiner og kan derfor benyttes til hele flåden.

For at gøre den universale antenne mindre attraktiv for tyve tilbyder John Deere sine kunder at oprette en PIN-kode. PIN-koden kan defineres for to adgangsniveauer, f.eks. en administrator og en fører. Yderligere sikring med et mekanisk låsekit kan tilkøbes, og antennen kan fjernes, når man er færdig med arbejdet, og opbevares sikkert, indtil næste gang den skal i brug.

Den nye StarFireTM 7000 kan bestilles som indbygget version på de nye Xserie mejetærskere og bomuldsplukkere fra modelår 2023. Den vil kunne fås som universalløsning til eftermontering fra vinteren 2022/23.