PRESSEMEDDELELSE   februar 10, 2025

John Deere udvider løsninger til egenreparation

self-repair-solutions

Walldorf, februar 2025 – John Deere meddeler, at de indfører markante forbedringer, der skal understøtte kunders mulighed for selv at vedligeholde og reparere deres maskiner både inden for landbruget og i anlægsbranchen. De digitale løsninger bliver udrullet i USA i anden halvdel af dette år. Europæiske landmænd kommer også til at få fordel af disse nye funktionaliteter. Udvidelserne vil give endnu mere støtte til kunder og selvstændige værksteder, herunder mulighed for at omprogrammere John Deere producerede elektroniske styreenheder.

Det skal bemærkes, at de juridiske rammebetingelser for det amerikanske marked og for EU er forskellige i nogle tilfælde. I Europa gælder RMI-lovgivningen (Repair and Maintenance Information). I de 27 EU-lande danner forskellige EU-lovgivninger de juridiske rammer for retten til reparation for landbrugsudstyrsbranchen. Disse bestemmelser nævner alle de data, der skal deles med selvstændige førere eller værksteder. Data til mange års modeller fås på webstedet John Deere Repair and Maintenance Information. Herunder:

De nye funktioner udvider hovedsageligt reparationsmulighederne i USA. Men funktionaliteterne er også føjet til de europæiske RMI, der allerede i dag tilbyder mange muligheder. En af de nye funktioner er integrationen i John Deere Operations CenterTM. Dette betyder, at landmænd kan bruge Operations Center til ikke bare at håndtere data om marker og maskiner, men også til vedligeholdelse og maskininformationer. Udvidelsen indebærer en brugervenlig, centraliseret platform med en omfattende række af værktøjer til hele maskinernes livscyklus. De nye funktioner inkluderer:

  • Equipment Mobile – en gratis app med omfattende maskininformationer, herunder fører- og reservedelsmanualer, vedligeholdelsesskemaer, korte vejledninger, fejlkodesøgning og softwareopdateringer til udvalgte 4G-tilsluttede maskiner.
  • Shop.Deere.com – lige nu tilgængeligt i Storbritannien og Irland, hvor der kan søges og købes reservedele online
  • Korte vejledninger – indeholder forskellige instruktionsvideoer og vedligeholdelsestips
  • Service ADVISOR til kunder – stiller gratis digitale manualer til rådighed til rydning og opdatering af koder, aflæsning af diagnostikdata og udførelse af begrænsede kalibreringer

De seneste udvidelser vidner om, at John Deere konstant arbejder på at forbedre sine produkter. Firmaet er allerede førende inden for ressourcer til kunders egenreparation. Med disse nye muligheder kan landmænd selv bidrage til endnu mere driftstid for deres maskiner.