Pressemeddelelser   29 januar 2021

John Deere forenkler Operations Center

Mannheim, 29. januar 2021 – John Deeres Operations Center har et nyt udseende, udtryk og navigering, der gør det nemmere at bruge og giver en mere konsekvent brugeroplevelse med den nyeste mobiludgave.

Den etablerede MyOperations app til smartphones og tablets er blevet omdøbt til Operations Center mobile og fungerer fantastisk sammen med webudgaven af Operations Center. Begge giver brugerne et værktøj til styring af deres bedrift med alt inkluderet. En anden forbedring er tilføjelsen af Work Planner, som nu er en nøglefunktion i det nye AutoSetup system. Det lader landmænd strømline deres arbejdskonfiguration og hjælper førerne med hurtigere at starte deres arbejde i marken.

Landmænd burger allerede det populære Operations Center til at indsamle og sikkert opbevare deres mark-, høst- og maskindata fra deres tilsluttede maskiner, hvilket gør analysering nem og hjælper med at tage beslutninger. For at hjælpe med at imødekomme de altid skiftende krav fra landbrugserhvervet er det forbedrede Operations Center designet til at give mere overskuelighed og organisering til administrering af landbrugsdata.

Det kan hjælpe landmænd med at opsætte, planlægge, overvåge og analysere deres data med henblik på at lave gode forretningsbeslutninger takket være følgende funktioner:
• Setup bruger en JDLink opkobling og Operations Center til at synkronisere landbrugets data, hvilket sparer tid og fjerner eventuelle fejl i forbindelse dataindtastning.
• Plan bruger et Generation 4 slærm med Work Planner funktionen til at forbedre produktivitet gennem øget præcision.
• Monitor, med en JDLink opkobling og de nye faner Home og Map, hjælper landmænd med at holde et vågent øje med deres drift for at sikre kvalitet og effektivitet, selv når de er væk fra gården. • Den nye fane Analyze i Operations Center hjælper landmænd med at omdanne dette års resultater til næste års beslutninger.

”Vi ved, at nutidens landmænd altid er på farten, hvilket gør appversionen af Operations Center vigtigere end nogensinde før”, siger Peter Koch, John Deers Digital Technology Marketing Manager. ”Det er derfor, at John Deere har forbedret både web- og mobilversionerne, så de ligner hinanden mere og tilsvarende fungerer ens”.

For at få det meste ud af John Deere Precision Ag Technologies foreslår Peter Koch, at landmænd har brug for følgende:
• en Generation 4 CommandCenter skærm, der giver landmænd mere nøjagtig kontrol over maskinfunktionerne fra førerhuset;
• en StarFire antenne til at sikre præcis positionering;
• JDLink telematik, som fungerer som den trådløse opkobling mellem maskiner og streamer data fra Gen4 skærmen til Operations Center.

Ved at bruge Operations Centers nye Work Planner funktion kan landmænd forudindlæse alle deres skærmoplysninger, så førerne ikke længere skal gennemgå dette trin, når de først er i førerhuset.

Det forbedrede Operations Center er nu live, og nye kunder kan oprette en konto online eller downloade Operations Center mobilappen fra Google Play Butik eller Apple App Store. Eksisterende kunder vil automatisk modtage alle opdateringer i både web- og mobilversionerne af Operations Center. Flere oplysninger om det nye Operations Center er tilgængelige hos John Deere forhandlere eller ved at besøge John Deere Operations Center.