Pressemeddelelser   01 April 2016

9009A TerrainCut roughklipper

John Deere’s nye 9009A TerrainCut roughklipper kombinerer højere ydeevne med en flottere finish. Det er den seneste tilføjelse til John Deere’s prisvindende A-model serie af fairway-, rough-, trim- og områdeklippere.

Med den nye 9009A TerrainCut klipper, der er den bredeste John Deere model til dato, kan du nu maksimere både produktivitet og klippekvalitet, samtidig med at du har mere kontrol over, hvordan maskinen klipper i roughen.

9009A-modellen har fem 68,6 cm uafhængige rotorskjolde, der giver en samlet klippebredde på 2,7 m og enestående terrænfølgende egenskaber. Det dybe skjold og et unikt bagudkastdesign løfter græsset, så der opnås en renere klipning, samtidig med at det afklippede græs fordeles mere jævnt over et bredere område. Desuden kan der foretages justeringer af klippehøjden uden værktøj ved hjælp af et innovativt system, som blot betjenes med et enkelt håndtag.

Den stærke dieselmotor med 4 cylindre og direkte indsprøjtning har en nominel maksimumeffekt på 55 hk og gør brug af integreret afkølet recirkulation af udstødningsgas (EGR) og automatisk rensning af partikelfilter for at overholde trin IIIb emissionskravene. Den har desuden LoadMatch transmissionsindstillinger for at levere en ensartet klippekvalitet og fremragende kørsel på skråninger, mens AutoPedal funktionen sænker lydniveauet og brændstofforbruget under transportkørsel, så behovet for en manuel justering af motorydelsen automatisk fjernes.

Desuden inkorporerer maskinen det gennemprøvede TechControl system, der giver mulighed for en enkel, men effektiv kontrol med blandt andet styreenheder, vedligeholdelse og diagnostik. Ved hjælp af forskellige udlæsninger på TechControl skærmen, der aktiveres ved hjælp af en adgangskode, kan du elektronisk indstille klippe- og transporthastighederne nemt og hurtigt med et tryk på en knap. Desuden kan svinghastigheden sænkes til en bestemt procent af klippehastigheden, når klippeleddene løftes efter en kørt bane, hvilket reducerer afslidning betydeligt.

Yderligere oplysninger fås hos din lokale John Deere forhandler.