• (andre lande)
  • |
  • Forhandlere
/ / / /

Tidligere ledere

Vores tidligere ledere

John Deere

 

John Deere

Grundlægger og øverste direktør
1837-1886

 

 

 

 

 

Fortællingen om John Deere, som udviklede den første succesfulde kommercielle selvrensende stålplov løber parallelt og tæt forbundet med opdyrkningen af Midtvesten i USA.


John Deere blev født i Rutland, Vermont, den 7. februar 1804 som tredje søn af William Rinold Deere og Sarah Yates Deere. I 1805 flyttede familien til Middlebury, Vermont, hvor William arbejdede inden for beklædningsindustrien. I 1808 sejlede han til England, hvor han ville gøre krav på en arv og håbede at kunne leve et mere komfortabelt liv med sin familie. Man hørte aldrig fra ham igen, og man tror, han omkom under sejladsen.


John Deere voksede derfor op alene med sin mor under meget beskedne kår. Skolegangen blev antageligt kun til den helt grundlæggende undervisning på skolerne i Vermont. Da han var 17 lærte han sig selv at smede, og han drog rundt forskellige steder i Vermont for at arbejde som smed.


I 1837 var forretningslivet i Vermont gået i stå og med en ung familie at brødføde valgte Deere at rejse alene til Grand Detour, Illinois, for at starte på en frisk. Han var dygtig og flittig, så hans arbejde som smed var efterspurgt.


De nye landmænd kæmpede for at opdyrke præriens klæbrige jord med deres jernplove, som var skabt til den lettere sandede jord i New England. John Deere blev hurtigt overbevist om, at en plov, der var slebet og formet på den rigtige måde, ville være i stand til at rense sig selv under pløjningen. I 1837 konstruerede han en sådan plov ved hjælp af et defekt savblad.


I 1841 producerede Deere 100 af disse plove årligt. I 1843 indgik han et partnerskab med Leonard Andrus med henblik på at producere flere plove for at imødekomme den stigende efterspørgsel.


I 1848 opløste Deere partnerskabet med Andrus og flyttede forretningen til Moline, Illinois, som kunne byde på bedre forhold, hvad angår vandkraft, kul og billigere transport end i Grand Detour. I 1850 producerede John Deere cirka 1600 plove og selskabet var begyndt at producere andre redskaber, som kompletterede stålploven.


I 1858 overdrog John Deere ledelsen af selskabet til sin søn, Charles, som allerede var direktør i selskabet. John Deere bevarede titlen som “President” i selskabet, men brugte nu sine kræfter på samfundsaktiviteter og politik.


John Deere var aktiv i samfundslivet gennem hele sin karriere i Moline. Blandt de mange opgaver han påtog sig kan nævnes vicedirektør i National Bank of Moline, direktør for Molines offentlige bibliotek, han var aktivt medlem af First Congregational Church, og han var byens borgmester i 2 år.


John Deere døde i sit hjem i Moline den 17. maj 1886.


Deere & Company er førende på verdensplan inden for avancerede produkter og serviceydelser og er engagerede i at bane vejen for kundernes succes – de kunder som bearbejder, høster, forandrer, beriger og bebygger jorden for at imødekomme verdens stærkt stigende behov for fødevarer, brændstof, bygninger og infrastruktur. Siden 1837 har John Deere leveret innovative produkter af højeste kvalitet funderet på en fast tradition for integritet. Hvis du vil vide mere om John Deere, er du velkommen til at besøge os på vores verdensomspændende hjemmeside www.JohnDeere.dk.