• (andre lande)
  • |
  • Forhandlere
/ / / /

Tidligere ledere

Vores tidligere ledere

Robert W. Lane

 

Robert W. Lane

Bestyrelsesformand og administrerende direktør
2000-2009

 

 

 

 

Robert W. Lane trak sig tilbage som bestyrelsesformand for Deere & Company i februar 2010. Han efterfulgte Hans W. Becherer, som trak sig tilbage fra den post i august 2000. Lane var desuden Chief Executive Officer (CEO - omtrent administrerende direktør) for John Deere i årene 2000-2009 og blev efterfulgt af Samuel R. Allen både som CEO og bestyrelsesformand.


Lane kom ind i John Deere i 1982 efter først at have stiftet bekendtskab med global bankvirksomhed. Han udfyldte forskellige poster inden for Worldwide Construction Equipment Division og blev senere President og Chief Operating Officer hos Deere Credit Inc. I 1992 gik han ind i Worldwide Agricultural Equipment Division, hvor han - som Senior Vice President – styrede maskinaktiviteterne i Latinamerika, Australien, Østasien og Sydafrika.


Lane blev valgt som Chief Financial Officer i 1996, og 2 år senere flyttede han til Tyskland, hvor han - som administrerende direktør - stod i spidsen for John Deere's aktiviteter omkring landbrugsmaskiner i Europa, Afrika, Mellemøsten, Indien og landene i det tidligere Sovjetunionen. Han vendte tilbage til USA som President for Worldwide Agricultural Equipment Division i 1999, og efterfølgende blev han valgt som Deere & Company’s President og Chief Operating Officer.


Under hans ledelse opnåede selskabet enorm succes og rekordvækst. Deere & Company's nettoindkomst nåede hidtil usete højder 5 år i træk og passerede $2 milliarder i 2008. Indtjeningen blev mere end fordoblet i årene 2000-2008.


Lane etablerede SVA-modellen (Shareholder Value Added), som gav selskabet verdensklasseniveau, hvad angår aktivernes omsætningshastighed og investeringsafkast. Hans fokus på global ekspansion førte til betydelige investeringer rundt om i verden ikke mindst i Brasilien, Indien og Kina. Deere's traditionelle fabrikker blev moderniserede, og samtidig blev John Deere forhandlerorganisationer rundt om i verden opgraderet til bedre at kunne bakke op om kundernes stadig mere avancerede behov.


Lane stræbte efter at tiltrække og fastholde de dygtigste folk overalt i verden, hvor John Deere var repræsenteret, og han var manden bag selskabets præstationsovervågningssystemer, lederudviklingsprogrammer og et globalt initiativ til styrkelse af teamånden i selskabet.


Lane arbejder for øjeblikket også i bestyrelserne for BMW AG, General Electric Company, Northern Trust Corporation, Verizon Communications Inc. og University of Chicago. Han er desuden honorær direktør for Lincoln Park Zoo, Chicago, national direktør for Lyric Opera of Chicago og medlem af Council on Foreign Relations i New York.


Lane er født i Washington D.C. (1949) og dimitterede med fineste udmærkelse fra Wheaton College i Illinois (1972) og fik sin MBA i økonomi på University of Chicago Graduate School of Business (1974). Han bor med sin kone i Chicago, illinois, og de har 3 voksne børn.


Deere & Company er førende på verdensplan inden for avancerede produkter og serviceydelser og er engagerede i at bane vejen for kundernes succes – de kunder som bearbejder, høster, forandrer, beriger og bebygger jorden for at imødekomme verdens stærkt stigende behov for fødevarer, brændstof, bygninger og infrastruktur. Siden 1837 har John Deere leveret innovative produkter af højeste kvalitet funderet på en fast tradition for integritet. Hvis du vil vide mere om John Deere, er du velkommen til at besøge os på vores verdensomspændende hjemmeside www.JohnDeere.dk.