• (andre lande)
  • |
  • Forhandlere
/ / / /

Tidligere ledere

Vores tidligere ledere

William Hewitt

 

William Hewitt

President
1955-1964
Bestyrelsesformand
1964-1982

 

 

John Deere's 6. President, William Hewitt, var den sidste fra Deere-familien til at stå i spidsen for selskabet. Hewitt var født i Californien og fik sin universitetsgrad i økonomi fra University of California i Berkeley. Han gik på Harvard Business School i et år, men havde ikke midlerne til at færdiggøre sit studium her.


Efter at have gjort tjeneste i flåden i 4 år gik Hewitt ind i Pacific Tractor & Implement Company. I 1948, kort efter at have giftet sig med Patricia Wiman, Charles Deere Wimans datter, gik han lidt modstræbende ind i Deere & Company som områdechef i Californien.


Hewitt fik hurtigt et godt omdømme som leder. Han lærte hurtigt, og han var god til at holde hovedet koldt under pres. Han blev direktør i 1950 og i 1955 blev han enstemmigt valgt til den nyoprettede stilling som Executive Vice President. 12 dage efter svigerfaderens død i maj 1955 blev Hewitt valgt som President i Deere & Company.


Det var i Hewitts periode, at John Deere tog sine første skridt mod at blive et multinationalt selskab. I 1956 købte selskabet aktiemajoriteten i traktorfabrikken Lanz i Mannheim, Tyskland, og der blev købt jord i Monterrey, Mexico, til en ny traktorfabrik.


Selskabet fortsatte med at ekspandere rundt om i verden de næste 20 år. I 1970'erne havde Deere & Company fået placeret sig i Argentina, Venezuela, Frankrig, Spanien, Storbritannien og øvrige Vesteuropa, Australien, Japan, Sydafrika, Kina og Mellemøsten.


Det var Hewitt, der bragte de nye 4- og 6-cylindrede traktorer ind i John Deere sortimentet. 7 års udvikling kulminerede med den spektakulære introduktion af modellerne – kaldet "The New Generation of Power" – ved et legendarisk show i Dallas i 1960.


Hewitt lagde også grunden til et nye hovedsæde for koncernen. Efter at have besluttet sig til at selskabets hovedsæde skulle forblive i Moline, Illinois, valgte Hewitt den kendte finske arkitekt Eero Saarinen til at designe bygningen. Det nye John Deere hovedsæde åbnede i 1964 og betegnes som et af verdens bedste arkitektoniske designs.


William Hewitt trak sig tilbage i 1982 og blev udnævnt til USA’s ambassadør i Jamaica samme år. Han døde 1998 i en alder af 83.


Deere & Company er førende på verdensplan inden for avancerede produkter og serviceydelser og er engagerede i at bane vejen for kundernes succes – de kunder som bearbejder, høster, forandrer, beriger og bebygger jorden for at imødekomme verdens stærkt stigende behov for fødevarer, brændstof, bygninger og infrastruktur. Siden 1837 har John Deere leveret innovative produkter af højeste kvalitet funderet på en fast tradition for integritet. Hvis du vil vide mere om John Deere, er du velkommen til at besøge os på vores verdensomspændende hjemmeside www.JohnDeere.dk.