• (andre lande)
  • |
  • Forhandlere
/ / S Serie

S Serie

“Ved at lade S serien producere i Zweibrücken har vi fået langt bedre mulighed for at imødekomme den voksende efterspørgsel i Europa efter kapacitetsstærke mejetærskere med en enkelt rotor. Den nye europæiske S serie er blevet

væsentligt forbedret gennem de seneste år, og overflytningen af produktionen til Tyskland var sidste skridt i mange års udvikling af maskinen med henblik på Europa” siger Jeremy Gibbs, Produkt- og Marketingchef for mejetærskere i Europa.

 

S serien er omhyggeligt testet under europæiske forhold, så vi er helt sikre på, at den opfylder vores europæiske kunders behov, hvilket bl.a. omfatter større ydelse i kortere høstvinduer, bedre præstationer for halmsnitter/avnespreder for at imødekomme de stigende omkostninger på gødningsstoffer og afgrødebeskyttelse, den bedste kornhåndtering og dermed den bedste kornkvalitet og så selvfølgelig maksimal effektiv driftstid i marken takket være systemer såsom JDLink og Service ADVISOR Remote, som alle bakkes op af John Deere’s reservedelsnet og John Deere’s forhandlerorganisation.

 

Læs mere om Zweibrücken Works Factory, stedet hvor kvalitet er i højsædet.

Vores stålsatte satsning på kvalitet

Vores stålsatte satsning på kvalitet  Vores stålsatte satsning på kvalitet

Vi fra John Deere vægter ikke blot kvalitet højt – for os er kvalitet en livsstil. Kvaliteten går som en rød tråd gennem alle faser i design-, udviklings- og produktionsprocessen. John Deere’s grundlægger har selv udtrykt det med ordene:
“Jeg vil aldrig lægge navn til et produkt, der ikke indeholder det bedste af det, jeg selv indeholder.”


Det er det engagement, som har gjort, at navnet “John Deere” er blevet synonymt med produkter af meget høj kvalitet, der overgår kundernes forventninger. Vi mener, at enhver landmand og maskinstation fortjener at få landbrugsmaskiner, som er produceret efter de højst mulige standarder, maskiner, som aldrig svigter.


Kvalitetskontrol
Hver fase i udviklings- og produktionsprocessen overvåges nøje af vores Quality Control Team. John Deere Zweibrücken er certificeret efter kvalitetsstyringsstandarden ISO 9001. Det sikrer, at John Deere’s høstmaskiner altid produceres efter de højeste præcisionsstandarder.


Test
Som en del af udviklingsprocessen gennemgår John Deere’s høstmaskiner mange års test og udvikling, før de når ud til kunderne. På den måde sikrer vi, at maskinerne ikke svigter dig i marken.


Kundeopbakning
Det kommer ikke som nogen overraskelse, at vores kunder sætter stor pris på den service, vores supportteam yder. Supportteamet er også placeret her i Zweibrücken og har direkte adgang til de konstruktører, som udvikler og producerer maskinerne. Dette nærhedsprincip eliminerer potentielle misforståelser og sikrer, at kundetilfredsheden er i top.

Hvad vi gør, og hvordan vi gør det

Hvad vi gør, og hvordan vi gør det

Kvaliteten af de John Deere høstmaskiner, som produceres i Zweibrücken, udspringer af en kombination mellem fabrikkens præcisionsudstyr og ekstremt effektive produktionsteknikker. Det betyder, at vi er i stand til hurtigt og fleksibelt at producere maskiner af meget høj kvalitet .


Celleinddelt produktionsflow
John Deere Zweibrücken er organiseret med celleindelt produktionsflow. Det er et produktionsprincip, som maksimerer kvalitet og effektivitet og minimerer spild og stilstandstid. Vores teknikere arbejder sammen i semi-autonome, tværfaglige teams (“celler”), som producerer komplekse komponenter, moduler eller komplette produkter. Det er en mere fleksibel og effektiv metode sammenlignet med den traditionelle masseproduktion baseret på en produktionslinje. Det betyder, at kvalitetsforbedringer, vedligeholdelse og eliminering af spild overvåges og kontrolleres af teamet selv.


De enkelte teams kan let afpasse deres kapacitet i forhold til de aktuelle produktionsplaner, og de har den nødvendige fleksibilitet til at producere høstmaskiner med forskellige specifikationer alt efter kundernes behov. Det høje kvalitetsniveau fastholdes konstant, da de enkelte medlemmer af teamet har et personligt ansvar for at yde høj kvalitet.


Fabrikkens præcisionsudstyr baner vejen for produkter af meget høj kvalitet. Reservedele og komponenter produceres med ekstrem præcision, så alle moduler og komplette produkter lever op til de mest krævende standarder, som netop kendetegner varemærket John Deere.

Stålpladernes forarbejdning

Stålpladernes forarbejdning  Stålpladernes forarbejdning

Kvalitet begynder med de allermindste dele
De enkelte dele produceres på stedet ved hjælp af avanceret præcisionsudstyr og effektive produktionsteknikker. Takket være John Deere’s politik baseret på fælles praksis, kan de samme dele produceres efter helt identiske standarder på enhver af vores fabrikker verden over.


Præcisionsværktøjerne hos John Deere Zweibrücken sikrer den højeste kvalitet i produktionen lige fra skæring og formgivning af metal over svejsning og lakering til selve samleprocessen. Fabrikken har 6 lasermaskiner, 2 præge- og udstansningspressere samt 6 CNC og affasemaskiner.


Strømlinet produktion
Massive investeringer i de mest moderne produktionsprocesser og avanceret præcisionsteknologi har styrket effektiviteten i produktionen og løftet kvalitetsniveauet. Det moderne produktionsapparat kræver færre produktionsfaser og bidrager dermed i betydelig grad til den overordnede præcision og effektivitet. Det er sådan, vi producerer op til 3200 forskellige komponenter til John Deere høstmaskiner.

Svejseværksted

Svejseværksted  Svejseværksted

Styrke og præcision
Her konsolideres de enkelte dele i underenheder ved hjælp af præcisionssvejsningsudstyr og avancerede teknikker. Styrken og præcisionen i svejsningen overvåges og kontrolleres nøje gennem hele svejseprocessen.


Alle vores bærende og stressbelastede komponenter er robotsvejste, men først efter at den indledende fikseringssvejsning er blevet udført manuelt. Svejserobotterne arbejder med en gentagelsespræcision på ± 0,15 mm og overvåges konstant af vores teknikere. De kan kombinere 235 individuelle dele til frembringelsen af 11 forskellige komponenter til John Deere mejetærskere og finsnittere inklusive 6 forskellige styreaksler, akselbærere, knivcylindere og rullekompressorer. Disse komponenter gennemgår krævende kvalitetskontroller i henhold til ISO 9001.


Korntanke
Korntankene er de største enheder, som produceres på svejseafdelingen. En af dem er faktisk verdens største halmryster-korntank. Der findes 2 forskellige designs og 3 forskellige kapacitetsvarianter.

Malerværksted

Malerværksted  Malerværksted

Langtidsholdbar beskyttelse
Inden samlingen af den komplette enhed bliver alle dele og moduler omhyggeligt lakeret. Påføringen af lakken overvåges omhyggeligt, så man sikrer en helt ensartet overfladebehandling uanset komponentens form og kompleksitet.


På hver af de 3 lakeringslinjer hænges delene først op på individuelle stregkodede hængere, før de fremføres på samlebåndet. Overvågningssystemet sørger så for at registrere lakeringsprocessen, så man altid kan spore hvilken del, hvilken hænger og hvilken dato, det drejer sig om. Man kan også altid gå ind og se præcis, hvor den enkelte del befinder sig i lakeringsprocessen.


Delene nedsænkes først i en række bade, hvor de affedtes, skylles og forberedes rent kemisk til den endelige sprøjtelakering. Derefter gennemgår de en varmeproces ved en temperatur på 130° C. Efter en time er lakken tør, og delene føres videre til afkøling.


Der tages prøver af badenes indhold dagligt, så vi er helt sikre på, at de lever op til de krævende John Deere kvalitets- og miljøstandarder.

Montage

Montage  Montage

Det hele går op i en højere enhed
Det er her, høstmaskinerne folder sig ud i deres flotte design, som vi kender dem. Kombinationen af den avancerede samlehal og fleksibiliteten i vores modul-produktionssystem betyder, at høstmaskiner med forskellige kundespecifikationer kan samles i samme arbejdsproces, uden at processen på nogen måde må afbrydes.


Mejetærskere og finsnittere samles i samlehaller, som støder op til hinanden. Her gennemføres så den endelige kvalitetskontrol, før maskinerne klargøres til levering.


Mejetærskere
John Deere mejetærskerne passerer gennem 14 samlestationer, hvor et team monterer komponenter og moduler. Et nænsomt håndteringssystem sørger for, at komponenter og moduler altid er lige ved hånden i samleprocessen.


Finsnittere
Det kræver 13 samlestationer at samle en John Deere finsnitter.


Funktionel diagnosetest
Der gennemføres en række systematiske diagnosetests i et lydtæt miljø. Elektronikken, hydraulikken, motoregenskaber, ydelse og olietryk testes.

Dette kan også være interessant for dig...